Hold - løb & gang



 I Borup Løbeklub træner vi tre gange om ugen - året rundt. Træningen foregår tirsdag og torsdag kl. 18 samt søndag kl. 10. Vi starter altid fra Borup Hallen. Hvis løbedagen falder på en helligdag, starter vi kl. 10.00.

Hvis du har spørgsmål til vores hold, er du velkommen til at kontakte os på info@boruploebeklub.dk

Løbehold 1

Trænere er Line og Thomas

Har du ingen eller kun meget lidt erfaring med løb, så er det holdet for dig. Vi kombinerer løb og gang i et forløb, der strækker sig over 42 uger. Vi har opstart søndag  7. januar 2024.

Hold 1 5km 2024 (Nytårshold).pdf

Løbehold 2

Trænere er Line og Thomas

Har du lidt erfaring med løb eller har du holdt lang løbepause, så er det holdet for dig.

Hold 2 10km 2024 (Nytårshold).pdf
 

Løbehold 3 - halvmarathon

Trænere er Kurt

Det er holdet for dig, der er øvet og som gerne vil løbe en tur i moderat til rask tempo (6.00 – 6.30). Her er der ingen gangpauser. Vi lægger ud med ture på 7-8 km på hverdage og søndage op til 12-13 km.

Se træningsplan for hold 3
 

Løbehold 4 - marathon

Trænere er Ole

Det er holdet for dig, der er øvet og som gerne vil løbe længere ture i rask tempo. Vi løber omkring 10 km på hverdage. Søndag løbes længere ture.

Se træningsplan for hold 4
 

Ganghold

Trænere er 

Vores hold er for dig der ønsker at gå nogle gode ture og samtidig kombinere det med hyggelig samvær med andre. Du er måske netop flyttet til Borup og kender ikke så mange endnu? Vores gå-hold er også relevant for dig der ikke længere ønsker at løbe men stadigvæk gerne vil motionere.
 

Tirsdag og torsdag deler vi os oftest i 2 hold. Vi går typisk 1 time.

Hold 1 går ca. 6 km i rask tempo
Hold 2 går ca. 4 km i "normalt" gangtempo (ca. 5km i timen). Her får du pulsen op, men beholder "begge ben på jorden"

Om søndagen går vi ofte sammen. Vi går oftest i nærliggende skove og vores ture varierer fra 1.5 til 2 timer. Her er der lidt tempo og længde på, i forhold til hold 2. Vi har plads til alle - for vi "henter hinanden" efter behov. Det eneste der kræves er et par gode sko.
 

En bedre løbetur i Borup Løbeklub

For løbere, er det at løbe forbundet med en god oplevelse. Du får rørt kroppen, tømt hovedet og glemmer stress og jag fra hverdagen. Du kommer hjem fra turen mere afslappet.

Når du løber med andre, bliver det ofte til en sjov oplevelse og du har samtidig nogen at dele løbeturen med. Når vi løber mange sammen, er der meget vi alle kan gøre, for at turen bliver en bedre oplevelse. Det kan være små ting, der gør, at det bliver en god tur. Her har vi samlet et par ”guldkorn”, som er nemme at huske, når vi er ude og løbe:

 

  • Smil når du møder andre løbere
  • Tjek om du løber bagest
  • Hvis nogen er i ”krise”, så husk at opmuntre dem
  • Overhold færdselsloven
  • Løb smilende tilbage for at hente andre
  • Hver en kilometer tæller
  • Lær dig selv at være sidst
  • Det er ok, at andre kan løbe hurtigere